Jacob Sørensen deltog lørdag i Danmarks barskeste marathon, Thy Trail Marathon, i det øde og vindblæste klitterræn mellem Lodbjerg Fyr og Klitmøller.

Jacob sendte efter løbet denne rapport: “Kæmpe oplevelse, løb i klitter, på strand, kæmpe vandhuller m.m. Men også helt utroligt hårdt hvor vi nogle steder ‘løb’ i vand til navlen. Jeg har haft problemer med achillesenen de seneste 5 uger så lidt et sats at løbe sådan et marathon. Kom igennem som nr. 47 ud af ca. 220 i tiden 4.27.22.”