Vi nærmer os afslutningen på projekt “Jorden rundt” og er sikkert på vej mod de samlede 40.075 km i hele 2015.

For at være 100% sikre på at målet er nået, anmoder vi alle medlemmer om at opgøre deres samlede kilometer pr. 20. december og indsende til klubben.

For at inspirere jer yderligere til at få optalt denne dato, sætter klubben 1 x 2 stk. billetter til SPORT 2015 i Jyske Bank Boxen, Herning, lørdag 9. januar, på højkant blandt alle der indrapporterer 20. december.

Gennem klubbens medlemskab af Danmarks Idrætsforbund, har vi fået tildelt 2 stk. gratis billetter.