Ved weekendens Vestdanske Ungdomsmesterskaber i Skive, levede Christoffer Frost-Jensen Johansen fra Sdr. Omme IF Atletik og Motion op til favoritværdigheden og sikrede sig guldet på 800 meter.

Christoffer vandt sikkert sin aldersklasse 18-19 år i tiden 1:58.95 min. – et resultat der lover godt for resten af banesæsonen, der bl.a. inkluderer DM Atletik Senior 26.-27. august i Aarhus og DM Atletik Ungdom 4. september på Østerbro Stadion i København.